Sct. George Gilderne
2. Gilde Struer

Lilje


Sct. George Gilderne i Danmark

Sct. Georgs Gildernes idégrundlag og formål

Sct. Georgs Gilderne i Danmark er en sammenslutning af nuværende og tidligere spejdere, spejder- eller gildeinteresserede,
der har sat sig som mål at virkeliggøre ordene:

Én gang spejder - altid spejder,

  ved:
        - at virke som samlingssteder, hvor forbindelsen med spejderbevægelse, gamle og nye kammerater kan vedligeholdes.
        - at understøtte den enkeltes stræben efter at leve som en ansvarsbevidst, hjælpsom og nyttig borger.
        - at udbrede spejderidealerne og virke for deres praktiske anvendelse i samfundslivet.

Sct. Georgs Gildernes medlemmer (gildebrødrene) er tidligere og nuværende voksne spejdere, spejderforældre og andre interesserede, der deltager i det kammeratlige samvær, arbejder med personlig udvikling og deltager i opgaver til støtte for spejderarbejdet og humanitære formål.

Et Sct. Georgs Gilde er en kreds af mennesker, der gerne deler deres personlige overskud med hinanden og andre.

Sct. Georgs Gilderne er den eneste internationale bevægelse, der er opstået i, og udgået fra Danmark.
Den blev stiftet i København den 24. april 1933.


Sct. George og dragen

Der er flere variationer af sagnet om Sct. Gerorg og dragen.
Blandt Sct. Georgs Gilder og spejdere lyder historien oftest som følger:

Georgius blev født i Kappadokien i Lilleasien på Kejser Diokletians tid. Da han fyldte 17 år, blev han soldat i kavalleriet, og der gik snart frasagn om hans dygtighed i våbenbrug og mandig idræt.
Han blev berømt for sin tapperhed, for sin uforfærdethed og for sine gode dyder.

På sin færden kom han langt omkring. Således kom han en dag til en lille by, Salem, i Lykien, helt ude ved Middelhavets kyst. Ved Salem huserede et skrækkeligt uhyre, en grådig drage. Mange mænd havde prøvet at fælde dragen, men uden held. I byen havde man derfor sluttet en overenskomst med dragen, således at den skulle vogte landet mod til gengæld hver dag at få to får. Imidlertid slap fårene op, og dragen forlangte nu et menneske i stedet. Også dette måtte man gå med til, og hver dag måtte - efter lodtrækning - en af beboerne gå til dragen.

Den dag Georgius kom til Salem, havde loddet truffet kongens datter. Der var stor fortvivlelse i landet, og kongen kundgjorde da, at den, der ville kæmpe med dragen og dræbe den, skulle få prinsessen og det halve kongerige. Men ingen havde lyst til at kæmpe med dragen.

Prinsessen sad allerede ved søen nær en sump uden for byen, som var dragens tilholdssted, da ridder Georgius kom ridende forbi. Han fik øje på den unge kvinde og spurgte, hvorfor hun dog så så bedrøvet ud. Hun fortalte hvillken skæbne, der ventede hende, og Georgius besluttede straks at kæmpe mod dragen.

Efter en voldsom kamp, hvorunder dragen udsendte ild og pestånde gennem næsebor og mund - en kamp som næsten kostede Georgius livet, fældede han endelig dragen.

Da kongen så tilbød ham den udlovede belønning, afslog han. Gud alene havde æren, sagde han, og uden Guds hjælp havde han ikke magtet at dræbe dyret. Derfor endte det med, at han red væk uden prinsessen, og uden det halve kongerige.

I øvrigt
Under Kejser Diokletians led Georgius martyrdøden på datoen den 23. april. år 303 efter Kristi fødsel.
Georgius er senere under navnet Sct. Georg eller Sct. Jørgen blevet dyrket som helgen, særlig som rytternes helgen. Middelalderens ridderskab valgte også ham som deres værnehelgen, og det er derfor naturligt, at også spejdere og gildebrødre har valgt ham som forbillede og hvert år højtideligholder den 23. april ved at samles og forny deres spejder- og gildeløfte.


    Gå til toppen af siden