Sct. George Gilderne
2. Gilde Struer

Lilje


Sct. George Gilderne i Danmark

I Sct. Georgs Gilderne kan både kvinder og mænd optages som gildebrødre når de:
        - har nået den til enhver tid gældende myndighedsalder.
        - er nuværende eller tidligere medlemmer af et spejderkorps, eller viser interesse for spejder- og gildebevægelsen.
        - går ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål.

For at kunne blive optaget, skal ethvert medlem være grundigt oplyst om gildebevægelsens idé og formål, love og løfter.
(af to eller flere af gildets udpegede gildebrødre).

Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og deres aktive deltagelse i arbejdet, søges udviklet gennem svende-, væbner- og riddertid.

Optagelse

Nye gildebrødre optages som svende i en gildehal.
Svende indtræder straks i en gruppe.
De kan efter højest 2 års svendetid optages som væbnere.
Gildebrødre som har væres væbnere i mindst 5 år, eller som har været gildeledelsesmedlemmer i mindst 1 år, kan optages som riddere.

Gildeledelsen består af:

Gildemester, -kansler og -skatmester.

Desuden er der udpeget, eller valgt en faneherold og en dørherold.

Gildet er delt op i grupper, svarende til spejdertidens patruljer.

Gildehal

Gildehallen er et møde for alle medlemmer i gildet og er præget af vores traditioner. Den enkelte gildemester bestemmer, hvordan han/hun ønsker at afvikle gildehallen. Dog er gildehallen et vigtigt middel til at inspirere deltagerne, til at efterleve vore formål og vort idégrundlag. Oftest afsluttes en gildehal med kammeratlig hygge med spisning, sang og underholdning, samt meddelelser til gildebrødrene om kommende aktiviteter. Gildet holder normalt 4 - 5 gildehaller om året.

Gildemøder

De måneder, hvor der ikke afholdes gildehal, samles gildebrødrene og deres evt. gæster til møde med f. eks. foredrag, debat, eller virksomhedsbesøg.

Gruppemøder

Som regel sammensætter gildeledelsen nye grupper hvert andet år. Hver gruppe består af 6 - 8 gildebrødre, der samles en gang om måneden på skift i hinandens hjem.

Gildeting

Gildetinget svarer til andre foreningers årlige generalforsamling. Tinget er gildets øverste myndighed.

Svendetiden

I svendetiden deltager gildebroren i alle gildets aktiviteter, og efter et par år aflægges væbnerløftet, efter at man har deltaget i en væbnerforberedelse.

Væbnertiden

I væbnertiden øges kravet til en mere aktiv indsats for gildet, og gildebroren har med aflæggelsen af væbnerløftet, bl.a. lovet at arbejde med sig selv, og at tage et medansvar for gildets trivsel.

Riddertiden

I riddertiden øges kravet yderligere, idet gildebroren med ridderløftet forpligter sig til at efterleve dette, uden de forbehold som svende- og væbnerløfterne indeholder. Det er en væsentlig forskel, og derfor er det helt frivilligt at aflægge ridderløftet, i modsætning til det obligatoriske væbnerløfte.

Vandrehal

Vandrehallen er det tidsrum af ca. en halv times varighed, forud for den egentlige gildehal, hvor man har tid til at hilse på hinanden og således undgår man at komme ind i gildehallen "med tungen ud af halsen".

Gildehal

Der er flere former for gildehaller, nemlig gildehal med eller uden optagelse af svende eller væbnere. I sommertiden, når vi flytter gildehallen udendørs, kalder vi det en friluftsgildehal. Gildet holder normalt 4 - 5 gildehaller om året.

Gildehallen er til for gildets medlemmer, og skal først og fremmest være rettet mod gildebrødrene. Dette forhindrer dog ikke, at gæster kan deltage i gildehallen.

Ligesom spejderne har deres ritualer, har vi også vore. Ritualer for hvordan man kan holde en gildehal er beskrevet for at støtte gildemesteren og hans embedsmænd, men den enkelte gildemester kan suverænt bestemme, hvordan han/hun ønsker at afvikle gildehallen. Dog skal gildehallen være et vigtigt middel til at inspirere deltagerne, til at efterleve vore formål og vort idégrundlag.

Eftergildehal

Eftergildehallen er som regel arrangeret af en af grupperne, og er det samvær der finder sted efter en gildehal. Oftest er det kammeratlig hygge med spisning, sang og underholdning, ligesom der er meddelelser til gildebrødrene om kommende aktiviteter.

Organisation

Lovene for Sct. Georgs Gilderne i Danmark fastslår, at organisationen - kaldet landsgildet - omfatter alle danske Sct. Georgs Gilder. Lovene fastlægger også retningslinierne for det organisatoriske arbejde på landsplan, mens distriktsgilder og gilder normalt har deres egne vedtægter, der dog ikke må stride mod landsgildets. Øverste myndighed for de ca. 7000 danske gildebrødre, er landsgildetinget, som afholdes hvert andet (ulige) år, i forskellige større byer i Danmark.

BLIV GILDEBROR

I gildebevægelsen samles vi om små og store opgaver, som vi pålægger og selv - altså personlig udvikling og en naturlig fortsættelse af en spændende spejdertid med dens forskellige oplevelser.

Noget at det vigtigste er, at vi har det godt sammen - og kan slappe af i hinandens selskab.

Vi håber, at du har lyst til at opleve det gode kammeratskab blandt ligesindede, hvor du holder dig aktiv og i vigør som medmenneske.


    Gå til toppen af siden